Mød Claus Kotasek

”Det er mennesker i vækst, som skaber virksomheder i vækst - ikke omvendt”.

Claus har et kommercielt afsæt med stærke kompetencer inden for strategi, forretningsudvikling og organisationsudvikling. De forskellige kompetenceområder kommer bl.a. fra 15 års CEO-erfaring, som siden er suppleret med en Executive MBA.

Tyngden af Claus erhvervserfaring stammer primært fra IT og Telekom branchen, hvor han i mere end 30 år har arbejdet med forretningsudvikling, skalering og internationalisering af virksomheder. Fokus har altid været på det enkelte menneske og dets evne til at realisere sit eget potentiale og dermed virksomhedens vækst.

I dag beskæftiger Claus sig udelukkende med bestyrelsesarbejde primært i teknologivirksomheder inden for IT og software. Claus arbejder primært i ejerledede vækstvirksomheder, som han brænder for at udvikle i tæt samarbejde med ejerne. Der er ifølge Claus et helt andet engagement og en kortere vej fra vilje til handling, og det tiltaler ham, når der arbejdes på de forskellige projekter.

Fritiden tilbringes med familie og venner, hvor de kulinariske oplevelser vægtes højt. Claus er ligeledes en passioneret golfspiller, men også løb og cykling står i høj kurs.

Professionel erfaring
  • Erfaring med bestyrelsesarbejde som formand eller menigt medlem i +20 bestyrelser herunder; Adapt Group, Cadesign Base, Inspectly, K.W Bruun Import, Tallykey og raffle.ai.
  • Mere end 15 års CEO-erfaring fra flere virksomheder i forskellige brancher herunder; Ascom, Aastra Telecom Nordic og SMS Passcode.
  • Aktiv investor i flere mindre virksomheder.
Kompetencer og uddannelse
  • Mere end 20 års ledelseserfaring på alle niveauer.
  • Generel ledelse, forandringsledelse, herunder turn-around.
  • Strategiudvikling og implementering.
  • Organisationsudvikling, forretningsudvikling, international ekspansion, M&A.
  • Executive MBA fra SIMI (nu en del af CBS Executive).

Vi har selv været der.

Med stort ansvar og mange opgaver kan det være en god idé at få en sparringspartner, der ser virksomheden udefra. Alle vores partnere har den nødvendige erfaring og indsigt til at lette presset, skabe klarhed og styrke jeres fokus på det, der virkelig gør en forskel.

Send
Tak for din besked. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
Ups! Noget gik galt under afsendelsen af formularen. Prøv igen om lidt.
Mail
Send os en mail
info@crescita.dk
Kontor
Krakasvej 17
3400 Hillerød