Tyngden af Claus erhvervserfaring stammer primært fra IT og Telekom branchen, hvor han i mere end 30 år har arbejdet med forretningsudvikling, skalering og internationalisering af virksomheder. Fokus har altid været på det enkelte menneske og dets evne til at realisere sit eget potentiale og dermed virksomhedens vækst.
I dag beskæftiger Claus sig udelukkende med bestyrelsesarbejde primært i teknologivirksomheder inden for IT og software. Claus arbejder kun i ejerledede vækstvirksomheder, som han brænder for at udvikle i tæt samarbejde med ejerne. Der er ifølge Claus et helt andet engagement og en kortere vej fra vilje til handling, og det tiltaler ham, når der arbejdes på de forskellige projekter.
Fritiden tilbringes med familie og venner, hvor de kulinariske oplevelser vægtes højt. Claus er ligeledes en passioneret golfspiller, men også løb og cykling står i høj kurs.
Send os en mail og vi vender straks tilbage til dig