Internationalt vækstløft til danske maritime SMV’er
CRESCITA Partners og Danske Maritime lancerer et målrettet acceleratorforløb, der skal ruste maritime scaleup-virksomheder til global konkurrence. Med støtte fra Industriens Fond og Den Danske Maritime Fond får 10 udvalgte virksomheder nu strategisk sparring og konkrete redskaber til at vokse - bæredygtigt og internationalt.
Global konkurrence, sikkerhedspolitik og grøn omstilling skaber både pres og potentiale for den danske maritime sektor. Selvom denne sektor står for imponerende 25 procent af dansk eksport, har særligt de mindre virksomheder, der leverer specialiserede løsninger til skibsfart, offshore og forsvar, behov for støtte til udvikling og vækst.
Netop derfor søsætter CRESCITA Partners nu et nyt acceleratorprogram for maritime SMV’er i samarbejde med brancheorganisationen Danske Maritime - et initiativ, der skal professionalisere vækstparate virksomheder og hjælpe dem med at tage næste skridt mod international ekspansion. Målet er ikke kun at øge omsætningen, men at udvikle bæredygtige, konkurrencedygtige og internationalt skalerbare virksomheder.
Programmet er støttet af Industriens Fond og Den Danske Maritime Fond og tager afsæt i regeringens Vækstteam for Det Blå Danmark, som tidligere på året pegede på netop bæredygtig innovation, finansiering og kompetenceudvikling som afgørende indsatsområder for at fastholde Danmarks maritime førerposition.
”Crescita Partner har gennemført acceleratorprogrammer i andre brancher, og vi er stolte af at kunne bidrage til væksten i Danmarks største eksporterhverv sammen med Danske Maritime. Danmark har brug for, at vores mange innovative maritime SMV’er lykkes - ikke kun for deres egen skyld, men for at bevare vores position som maritim stormagt. Det kræver struktur, fokus og mod at professionalisere sin forretning. Det er præcis det, vi hjælper med,” siger Michael Nielsen, rådgiver inden for shipping og digitalisering og partner i CRESCITA Partners.
10 virksomheder skal excellere i 12 fagområder
Første hold i programmet består af 10 danske maritime virksomheder, der tilsammen repræsenterer branchens mangfoldighed - fra udvikling af maritime komponenter til bygning af skibe.
Over tre intensive sprints á 10 ugers varighed bliver virksomhederne matchet med en række fageksperter inden for de 12 forretningsområder, herunder bl.a. strategi, organisation, salg, finansiering, internationalisering, skalering og grøn omstilling.
CRESCITA Partners står for programledelsen og bidrager med flere fageksperter, som hjælper de maritime scaleups med at tilpasse sig nye markedsvilkår, gribe vækstmuligheder og overvinde operationelle udfordringer.
”Vi kombinerer strategisk rådgivning med hands-on forretningsudvikling. Det betyder, at virksomhederne ikke bare får nye planer - de får et konkret løft i modenhed, samarbejdsevne og eksekveringskraft. Vi står på sidelinjen og hjælper dem med at løse helt konkrete problemstillinger. Det kan vi, fordi vi selv har gået vejen før vores kunder og bygger vores forretning på mange års erfaringer fra forskellige brancher,” siger Gert Josephsen, rådgiver inden for strategiudvikling og Commercial Excellence og partner i CRESCITA Partners.
CRESCITA Partners inddrager desuden eksterne kompetencespecialister for at sikre den mest optimale rådgivning til SMV’erne i den maritime sektor.
”For os markerer initiativet begyndelsen på en langsigtet indsats for at styrke danske vækstvirksomheder i specialiserede industrier. Modellen bruges i andre brancher, hvor Danmark har stærke kompetencer, men hvor mindre virksomheder har brug for hjælp til at løfte sig strategisk og kommercielt,” slutter Gert Josephsen og Michael Nielsen.
Forløbet kulminerer med en eksamen og en officiel certificering, der dokumenterer SMV’ernes vækstparathed. Virksomhederne skal præsentere deres fremskridt for en jury af tunge profiler fra industrien, som giver dem konkrete anbefalinger til næste skridt.
Hvilke kompetencer fra CRESCITA Partners møder SMV’erne?
Hvordan er acceleratorforløbet opbygget?

Vil du vide mere og ansøge om at deltage i acceleratorforløbet?
- Vækstteamet: https://danskemaritime.dk/anbefalinger-fra-vaekstteamet-for-det-blaa-danmark-kan-styrke-den-maritime-industri/
- Danske Maritime: https://danskemaritime.dk/10-maritime-smv-virksomheder-er-nu-klar-til-at-saette-fart-paa-deres-vaekst-under-nyt-accelerationsprogram/
- Ansøgning til Danske Maritime Growth 2026: https://forms.office.com/pages/responsepage.aspx?id=UHk9RSvnbkWMsaHiBkIw2Iz_A4GGdSBPiVpfwK_wbORURElBQURZQ1lNRzBCUFNZRzk2OFdYVFBKNi4u&route=shorturl


