Det kendetegner Michael, at han arbejder tæt sammen med sine kunder, når der skal træffes særligt afgørende beslutninger og udfordrer dem i 360-graders diskussioner. Han deler gerne ud af egne erfaringer som inspiration og illustrerer konsekvenserne af de valg, som træffes.
Karrieren inkluderer lederroller hos globale virksomheder som Mærsk og senest INTTRA, hvor han som en del af ledelsen stod i spidsen for pionerarbejdet inden for digitale tjenester. Denne baggrund bruges i dag til at træffe beslutninger i Go-To-Market-strategier med fokus på nøglekunder og konkurrenter, organisation, produkt og strategiske partnerskaber.
Michaels dynamiske engagement drives af generel faglig ekspertise særligt inden for netværkseffekter, som udgør grundstenen i meget af hans arbejde.
Som sparringspartner til digitale startups i USA, Asien og Europa bliver Michael ofte trukket ind som katalysator og til at øge innovation. Derudover er han formand for flere forskellige Advisory Boards.
Som iværksætter af hjertet motiveres Michael især af arbejdet med innovation og udvikling i hurtigtvoksende miljøer. Samarbejdspartnere fremhæver hans emotionelle intelligens, og der er ingen tvivl om, at han trives bedst i samarbejde med højtydende teams og ved at bidrage til forretningsvækst.
Michael er gift med Marianne og har en voksen datter. Han nyder at rejse og er glad for alle former for sport, især badminton og ski/snowboard.
Send os en mail og vi vender straks tilbage til dig