"Kompetencer og stærke teams gør forskellen på succes og middelmådig performance. Med den rigtige kultur kombineret med overstående er alt muligt".

Per Falholt

Per har mange års erfaring fra store forsknings- og udviklingsorganisationer med bl.a.16 års erfaring fra topledelsen i Novozymes Globale forskningsafdeling med 1.700 medarbejdere i 12 lande.

Per brænder for teknologisk udvikling og at være på forkant med de nye teknologier som gen-editering (CRISPR), Artificiel Intelligence og nye læringssystemer og -metoder.

Gennem arbejdet i Novo Gruppen har Per været med til at lancere over 150 nye produkter og molekyler i hele verden.

Per har i mange år arbejdet i globale udviklingsprojekter med store kunder i samarbejder på tværs af industrier, faggrænser og kulturer, hvilket har udviklet nogle helt særlige menneskelige kompetencer. Blandt samarbejdspartnerne er; P&G, Unilever, Henkel, Reckitt Benckizer, Nestle, Cargill, ADM, Poet, Ajinomoto PetroBras, Raizen og mange andre globale virksomheder.

Per har også bred bestyrelseserfaring fra DTU, DHI (Dansk Hydraulisk institut), Danfoss og Universe. Yderligere underviser Per på CBS Executive Bestyrelsesuddannelsen.

De sidste fem år har Per arbejdet meget med opstartsvirksomheder og er med i tre projekter både som investor og aktiv medarbejder.

Af andre særlige kompetencer skal nævnes Pers store erfaring med globale kulturprojekter i projektteams på tværs af geografi og virksomheder.

Personligt er Per stadig aktiv sportsmand inden for badminton, sejlsport og racerløb. Og så nyder han at tage på skiferie, når muligheden byder sig.

  • 32 år i Novo Gruppen (Novo Industri, Novo Nordisk og Novozymes) i forskellige forskningsstillinger
  • Fire år i Novo Nordisk Fonden
  • Bestyrelses medlem siden 2008 i; DHI, DTU, Danfoss, Zytovac, Universe, DHI Fonden
  • Advisory role for: Generation, Emerald, Cibo, Corbion, Riffyn, Maj Invest, Novo A/S
  • Underviser på CBS på; Executive bestyrelsesuddannelsen
  • Kemiingeniør, 1983 fra DTU
  • Novo Nordisk diverse ledelsesuddannelser
  • IMD speciale inden for Teknologi